Pressemeddelelse:

Stevns Friluftsscene lægger i den kommende sæson ud med at indbyde alle interesserede til et informations- og tilmeldingsmøde  tirsdag d. 22. september 2015, kl. 19.00  i den gamle gymnastiksal på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 54, Rødvig.

Drømmer du om at slå dig løs på en scene, eller har du mere lyst til at være med på den kreative side bag kulisserne, skal du ikke holde dig tilbage.
I sommeren 2016 skal vi spille "Mød mig på Cassiopeia" med musik af Kai Norman Andersen i en ny og frisk udgave. Sangene i musicalen er bl.a. ”Den allersidste dans”, ”Musens sang”, ”Gå ud og gå en tur” og mange flere. Forestillingen opføres i perioden den 25. juni - 2. juli 2016.
Der er audition tirsdag den 20. oktober 2015. 

Tag nogle venner og veninder med til mødet den 22. september 2015. Kom og se scenen, der skal spilles på til sommer. Få en rundvisning, stil spørgsmål og fortæl os om, hvad du kan og har lyst til. Nogle af de kreative funktioner bag scenen kunne f.eks. være kostumer, kulisser, indretning af spilleplads eller køkkenteltet ved opførelserne.
Denne aften vil der også være mulighed for at se billeder fra tidligere forestillinger, som vores faste fotograf Ole Wrietsch har taget.

Følg med på Facebook og hjemmesiden www.stevnsfriluftsscene.dk. 

Kan du ikke komme, men har lyst til at være med kan du kontakte Stevns Friluftsscenes formand Anna Hansen på tlf. 23 31 04 56 eller e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi ses.

Bestyrelsen for Stevns Friluftsscene