2021. Endnu et usædvanligt år i Stevns Friluftsscene. Dog forskånet for aflysninger, men derfra og så til at sige det var et ”normalt” år, er vist at presse citronen for meget. For 1. gang i Friluftsscenens historie blev årets sommerforestilling nemlig ikke spillet udendørs på Efterskolens Amfiscene, og ej heller omkring Sankt Hans. I stedet blev sommerforestillingen rykket til september, og ovenikøbet til indendørs lokationer! Ja, så måske vi skal genoverveje Friluftsscenens navn? ;-) Nej, spøg til side, for det medførte uvægerligt nye udfordringer og problemstillinger, nogle nemmere at bakse med end andre… Især glansnummeret fra Harmoniens side trak tænder ud og gør, at undertegnede har svært ved at se et fremtidigt samarbejde mellem Friluftsscenen og Harmonien som spillested. Det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over, da jeg selv har været med til at oparbejde og vedligeholde dette samarbejde, men det er noget nær umuligt og utrolig drænende, og ikke mindst ødelæggende, at arbejde sammen med mennesker, som ikke overholder deres aftaler. Og ja, man kan diskutere, om det er korrekt at nævne dette i en beretning, men jeg vil simpelthen ikke have, at der går medlemmer rundt og tror, at tingene forholdt sig anderledes. Det var ikke Friluftsscenen, som opførte sig dårligt, men nogle andre i ligningen.
Uha, så er der ligesom prikket hul på bylden, hvorfor det er vigtigt for mig at sige, at alt det sagte står for min regning. Beretningen hedder godt nok ”bestyrelsens beretning”, men det er undertegnedes ord og tanker, og ikke nødvendigvis samtlige bestyrelsesmedlemmers, hvorfor de ikke kan eller skal stå på mål. Vi har tidligere drøftet denne problemstilling i bestyrelsen, for så vidt jeg ved, har beretningen aldrig været godkendt af bestyrelsen inden aflæggelsen, hvorfor det i teorien kan være yderst interessant at sidde som bestyrelsesmedlem til generalforsamlingen, hvis man ikke er 100 % enig i det sagte. Så enten skal bestyrelsen forhåndsgodkende, eller som minimum have kendskab til beretningen og dens indhold, eller også skal beretningen helt omdøbes til formandens beretning. Blot nogle tanker til efterretning og måske handling?
Til gengæld bevirkede udfordringerne omkring spillested, at der opstod en endnu større kampgejst og en nu-skal-vi-satme-vise-dem-attitude. Holdånden blev endnu stærkere, og der blev knoklet igennem 24/7 fra alle sider for at nå i mål. Og vi kom i mål. Og det med en fantastisk flot, yderst velklingende, yderst velspillet, yderst velgennemført og helt igennem fantastisk musical. Så øv, hvor er jeg virkelig og oprigtig ked af, at ikke flere publikummer fik denne fantastiske musicaloplevelse med Stevns Friluftsscene :-(
Og jeg ved snart ikke, hvad vi mere skal gøre for at få (flere) publikummer, og nogle gange må man måske bare indse, at interessen desværre ikke er dér. For vi ved også fra tidligere forestillinger, at mund-til-mund-metoden nu en gang er den bedste, og at den overskygger annonceringer, plakater, flyers mm., uanset hvor gode, talrige og allestedsnærværende disse er. Så igen oplevede vi, at interessen blomstrede i fuldt flor, men altså da forestillingen var afviklet, og flere efterspurgte faktisk ”Spotlight” som juleforestilling på Harmonien. Men uha, dette var af mange grunde ikke en mulighed, og i stedet blev årets juleforestilling udelukkende opført for Boestofte Pensionistforening til deres årlige julearrangement. Til stor glæde for dem og de medvirkende. Især var Pensionistforeningen rigtig glade for at måtte synge med på mange af sangene, ligesom de medvirkende vist trængte til en mindre produktion med færre krav til multitasking på scenen ;-)
En lille trøst er dog, at vi langt fra var de eneste, som kæmpede med at skaffe publikum. Nærmest alle kulturinstitutioner m.fl. har oplevet store udfordringer med at kapre publikum, da de atter måtte slå dørene op. Så det var jo fantastisk, da kulturlivet åbnede op igen, og man atter kunne drage i teateret, til koncert, i biografen, på museum mm., men måske ikke det smarteste, når alle nærmest åbnede på én gang, og dermed skulle konkurrere om det samme publikum. For med mange tilbud følger også en naturlig mæthed.
Derudover er der også sket et og andet med danskernes mentalitet og deres forhold til deres hjem, sofa, smartphone/IPhone, computer/bærbare og fjernsyn efter Corona. Det er som om, det er blevet sværere at begive sig uden for sin dør til eksempelvis kulturelle arrangementer, men især til frivillige aktiviteter. Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk har fundet ud af, at de godt kan klare sig uden disse, og/eller at det måske har været rart ikke at skulle bruge tid og penge på disse. Åh, sofaen er jo så varm og dejlig og nærmest kryber rundt om én, og mit spil/min serie/min film/min bog/you name it på min private platform er jo rigelig underholdning, så hvorfor opsøge det uden for hjemmets fire vægge? Det er jo heller ikke for sjov, at en hundetræner en gang ytrede, at skærmen er hundens allerværste fjende! Bare en lille sidebemærkning.
Nå, men jeg hører i hvert fald fra rigtig mange frivillige foreninger, at de har mere end svært ved at skaffe frivillige, og at nogle eller måske flere af de tidligere frivillige er forsvundet under Corona. Heldigvis har vi ikke oplevet en decideret medlemsflugt i Friluftsscenen som følge af Corona, til gengæld har vi haft rigtig svært ved at tiltrække nye medlemmer til årets sommerproduktion. De få nye, som dukkede op til audition, er sprunget fra igen, hvorfor størstedelen af skuespillerne er hentet ind, bl.a. via Lasses store netværk. Faktisk er der kun én skuespiller med fra det originale cast i 2020/2021, alle andre er nye. Og aldrig har et sommerhold været så lille, pt. er vi faktisk ikke mere end 11-12 skuespillere! Så der er mange nye ansigter på rollelisten, og der er ingen tvivl om, at der skal gøres en ekstra indsats for at sammenryste holdet og senere hen holde på alle de dejlige, nye mennesker :-) For der er brug for hver og en, ikke kun til ”Frk. Nitouche”, men også til fremtidige produktioner.
Derfor kan det heller ikke undgå at irritere, og også til en vis grad provokere mig, at Amatørscenen lige præcis i år vælger at opføre en musical med premiere ultimo marts 2022 og med fast prøvedag om tirsdagen. Havde de nu fulgt lidt med, ville de også vide, at Friluftsscenen altid har haft fast prøvedag samme dag, hvorfor det da er temmelig dumt. I det mindste så har de dog ikke lagt spilletidspunktet i juni! Men hvorfor konkurrere om de samme skuespillere? Større er Stevns trods alt heller ikke. Og på mig virker det lige så dumt som stuntet med de to revyer i Rødvig sidste sommer, hvilket jo også har bevirket, at den ene rykker til Køge denne sommer. Især fordi vi i Friluftsscenen i flere år har talt om ikke at lægge vores juleforestillinger i samme weekend som Amatørscenens, og at vi ikke vil udbyde det samme som dem, dvs. børneforestillinger, børneworkshops og børnekurser. Netop for at undgå konkurrence om potentielt samme publikum og medvirkende. Ligesom vi i flere år har forsøgt at undgå interessekonflikt med børne- og ungekoret ”Kvidr”, der også øver om tirsdagen. Så hvad nu? Skal vi fortsat være de voksne, tage hensyn og opføre os pænt? Jeg har ikke det endegyldige svar, men det får da lige en til at stoppe op og tænke: ”Hov, hvad skete der lige dér?”
Som den årvågne Stevnsbo unægtelig har hørt, går Carlo på pension d. 1. august 2022. Gymnastikefterskolen er i gang med at finde hans afløser, og det bliver spændende at se, hvem det bliver, og om vedkommende også vil Friluftsscenen det godt. Personligt har jeg nydt at arbejde sammen med Carlo, og i modsætning til mange andre samarbejdspartnere har telefonsamtalerne med ham altid været korte. Aldrig mere end et par minutter, men jeg har alligevel aldrig været i tvivl om, hvad han mente, selvom jeg i starten troede, han måske var sur. Men Carlo er som regel kun sur, hvis der er en god grund, og smiley’er i mails praktiserer han sørme også ;-) Så nu må vi se, hvem afløseren bliver, for selvfølgelig får det betydning for Friluftsscenen, og jeg skal nok gøre mit for et godt, givtigt, konstruktivt samarbejde.
Så inden nogle af jer sidder og bliver nervøse, kan jeg fortælle, at leje- og brugsaftalen med Gymnastikefterskolen er forlænget. Og med hele 10 år fra d. 1. januar 2023 til d. 31. december 2032, netop fordi vi ikke ved, hvad Carlos afløser ønsker og vil. Så ingen grund til panik på den front :-)
Derudover har vi i bestyrelsen et mere eller mindre hemmeligt ønske om fremadrettet at anvende Boestofteskolens gamle gymnastiksal til indendørs forestillinger, selvom Carlo ifm. ”Spotlight” mente, det var en éngangsting. Men lad os nu se… For det har helt sikkert sine fordele, at alt vores udstyr allerede befinder sig på adressen eller blot på den anden side af vejen. Men det vil helt sikkert kræve en masse arbejde med at få skabt et rum egnet til forestillinger af forskellig art, ligesom der vil være udfordringer ift. bespisning, når spillestedet ikke naturligt ligger ifm. en restaurant.
Beretningen nærmer sig så småt sin afslutning, hvorfor jeg til sidst vil dele en fantastisk nyhed med jer. Friluftsscenen er blevet booket af Køge Miniby til at opføre en helaftensforestilling af ”Frk. Nitouche” d. 6. juli 2022. Det er en fantastisk mulighed, som ikke kun skaber synlighed omkring Friluftsscenen og Minibyen, men som også fanger andre end vores normale publikummer, og som giver spændende kontakter og muligheder fremadrettet. Afhængig af hvordan det går, taler Minibyen nemlig allerede nu om at gentage succesen næste år og/eller måske med en anden forestilling/et andet setup på et andet tidspunkt :-)
Så i samme ombæring er det bestemt værd at nævne, at vi med ”Spotlight” ligeledes optrådte udenbys, nemlig til DATS Teaterfestival 2021 den sidste weekend i oktober. Da alle skuespillerne ikke kunne medvirke, optrådte vi med en modificeret udgave af musicalen, men stadig med historien og karaktererne intakte. Vi havde æren af at åbne festivalen som aftenforestillingen fredag, og det var en stor, dejlig og minderig oplevelse, som vi håber kan gentages en anden god gang :-)
Så nu til noget helt andet:
I bestyrelsen har vi mulighed for at udpege æresmedlemmer af Stevns Friluftsscene, hvilket vi rigtig gerne vil gøre i år. Denne gang tilfalder æren en mand, der i årtier har haft Friluftsscenen som sit livsprojekt og sit lille hjertebarn. En mand, der har dedikeret timer, uger, måneder og sågar år på regnskaber, budgetter, bankkonti, pressemeddelelser, fondsansøgninger, plakater, journalister, roller som ”Kejser Frantz Joseph” og ”Pastor Blicher”, teaterforlag, kommaer, forestillingstitler, kontingentopkrævninger, medlemsregistrering, tilskudsansøgninger, gebyrer og meget, meget mere. Og som har kunnet ligge søvnløs, når tingene ikke har flasket sig, især fordi han grundlæggende bare vil Friluftsscenen og dens berørte medlemmer, samarbejdspartnere m.fl. det rigtig godt. En mand, som i allerhøjeste grad, og til punkt og prikke med knivskarp præcision og punktlighed har udført rigtig mange af de usynlige opgaver, så Friluftsscenen overhovedet kunne eksistere. I manges øjne måske lidt kedelige og tunge opgaver, men ikke desto mindre meget nødvendige og eksistensberettigende opgaver. Samt en mand, som sammen med Anna hjalp mig med at finde mig til rette som formand. Og en mand, som samtidig ikke har krævet noget til gengæld, andet end hyggeligt samvær og et dejligt teaterfællesskab. Så hvis I ikke allerede har gættet det - kære dejlige, skønne Ebert, det er dig :-) Giv Ebert en kæmpe hånd.
Sophie Jørgensen Andersen d. 27. februar 2022