Generalforsamling 2020 - bestyrelsens beretning v. formanden

Detaljer: Kategori: Generalforsamling

Bestyrelsens beretning v. formanden d. 25. februar 2020:

Så er endnu et år gået, og dermed er det endnu en gang tid til ordinær generalforsamling og den obligatoriske ”bestyrelsens beretning”. Det gik pludselig op for mig, at det faktisk er min 4. beretning, så man skulle tro, det var blevet lettere, men jeg synes stadig, det er svært at få ”slået hul på bylden”. For skal det være den klassiske beretning med opremsning i kronologisk rækkefølge, en mere filosofisk én af slagsen eller noget helt tredje? Brian og jeg jokede på et tidspunkt med, at det kunne være sjovt at lave den som Dronningens nytårstale, men igen i år er tiden løbet fra os, og det bliver heller ikke denne gang, I får lov til at opleve mig som hendes Majestæt, Dronningen. Men det skal nok komme på et tidspunkt, bare vent… ? Husk på, at stor kunst nogle gange udspringer af de mærkeligste ideer opstået på de mest skæve tidspunkter! Ikke sandt, Brian?

En af de ting, som jeg synes har været meget kendetegnede for 2019, er fokus på frivillighed og fællesskab. Ikke kun inden for Friluftsscenen, men også mere generelt i samfundet. Der er helt sikkert kommet et større fokus på frivillighed, og hvad det kan give af positive og kompetencegivende ting at være frivillig, ligesom det er blevet mere cool at sige: ”Jeg er frivillig”. Det er også min klare fornemmelse, at virksomheder og arbejdsgivere lægger større og større vægt på frivillighed og de kompetencer, som man har opnået ved netop det frivillige arbejde, i deres rekruttering af nye medarbejdere. Men klart, når flere kandidater har samme uddannelse, så må andre faktorer spille ind, heriblandt frivilligt arbejde.

På et tidspunkt i tandlægefaget var der en klar tendens til, at alle de nyuddannede tandlægekandidater havde arbejdet frivilligt, enten hos Bisserne (klinik for hjemløse i København) og/eller som udsendt via TUG (Tandsundhed uden Grænser) og/eller som frivillig medhjælper på en tandklinik, og dét at have arbejdet frivilligt med sit fag under sin studietid vægtede pludselig ikke så højt, da alle havde gjort dét. I stedet kom der fokus på frivilligt, ikke-fagrelevant arbejde, som f.eks. fra en teaterforening, idrætsforening ol. Det blev pludselig et, endnu større, hit at have erfaring som frivillig fra en spejderklub ol., og jeg har selv siddet i ansættelsesudvalg og lagt vægt på præcis dette.

Men hvad giver det så at være frivillig, og hvorfor er det så vigtigt for os mennesker at bidrage til og være en del af et fællesskab? Og hvorfor er mange danskere klar til at bruge en stor del af deres fritid på frivilligt arbejde? Netop disse spørgsmål har Stevns Frivillighedscenter stillet 10 frivillige fra lokalområdet, heriblandt undertegnede, og udstillingen med disse kan lige nu ses i Super Brugsen, Hårlev. Svarene er mange, men kredser omkring dét at give noget til andre, dét at gøre noget for andre, og dét at gøre en forskel, som årsagen til at ville være frivillig. For når man kan se, at ens frivillige arbejde giver mening og glæde for andre, så gør dét det også for en selv ?

Samtidig ved alle tilstedeværende, hvor givtigt det er at være frivillig i SFS, og hvor udviklende det er, ikke kun på det personlige plan, men også på det faglige og/eller sociale plan. Man lærer virkelig meget, ikke kun om sig selv, men også om ”alt muligt andet”, ved at være med i en frivillig teaterforening, og denne viden, læring og erfaring kan helt sikkert bruges i andre sammenhænge, f.eks. til jobsøgning ? Rygsækken bliver godt fyldt op med kundskab om stort og småt, og det er at skyde sig selv i foden at undervurdere vigtigheden og betydningen af dette.

Når det så er sagt, skal der heller ikke herske tvivl om, at jo mere man giver, jo mere får man igen. Det kræver altså en indsats at få noget igen på livs-, menings- og glædeskontoen. En prioritering og fremelskelse af det frivillige arbejde i evig balance med arbejde, familie, venner, øvrige fritids- og sportsaktiviteter mm. Denne balancegang er bestemt ikke nem, og døgnet har altså ikke mere end 24 timer… Så ja, det koster også at være frivillig. Men udbyttet ved at være frivillig må alt andet lige være større end prisen, for ellers var der næppe nogle frivillige, og SFS ville f.eks. slet ikke eksistere. Og vi kunne lige så godt pakke vores ting sammen og tage hjem.

Jeg tror også, at en af grundene til, at vi alle har lyst til at være frivillige i SFS er, at vi samles om en fælles interesse, og at vi hér møder andre med samme skæve tankegang og lige så skøre ideer og påfald som én selv. Der er pludselig nogle at ”gakke ud med”, og med højt til loftet er der plads til alle. Samtidig arbejder alle mod et fælles mål, ofte i form af en færdig, seværdig, publikumsvenlig forestilling, så der forventes noget af hver især. Ingen kan gemme sig, og alle er nødt til at bidrage til det færdige resultat og dermed til fællesskabet. Dét synes jeg er ret unikt, og dét, som adskiller os fra mange andre frivillige foreninger. Vi forventer noget af hver enkelt, og man kan ikke bare komme og sidde og gemme sig i hjørnet. I hvert fald ikke i ret lang tid ad gangen! Man skal nok blive spottet ?

Så det var lige lidt om frivillighed og den mere filosofiske del af årets beretning. Så nu til året, der gik: Generelt synes jeg, at 2019 har kørt forholdsvis problemfrit og uden de kolonorme bump på vejen. Mange ting har passet sig selv og kørt efter bogen, og der har ikke været kæmpe kriser undervejs.

En af de store udfordringer ved sommerstykket 2019 var rekruttering af skuespillere, da kravene til sang var højere end normalt pga. musicalens form, i hvert fald for nogle roller, og fordi al musikken var forhåndsindspillet i bestemte tonearter. Derudover kom der slet ikke det antal skuespillere til audition, som vi havde håbet på, og så er det altså overordentligt svært at besætte en rolleliste, når det krævede antal skuespillere ikke engang dukker op til en audition.

Dét at musicalen var gennemkomponeret, gav nye udfordringer og fordrede andre/nye måder at arbejde med teater og skuespil på. Til denne opgave havde vi derfor hyret en ekstern instruktør, og godt og sikkert guidet af Henrik og hans altid ukuelige optimisme og positivet samt Nikolajs kyndige sang- og musiktalenter kom vi sikkert i mål med et flot resultat. Desværre kunne vi godt have ønsket os flere publikummer, og vi må bare erkende, at Shakespeare ikke er et trækplaster på Stevns. Når det så er sagt, så tror jeg, det har været rigtig sundt og lærerigt for de medvirkende at prøve en helt anden musicalform end tidligere og opleve, at dét kunne vi rent faktisk godt løfte, og det endda med et flot, seværdigt resultat. Så for foreningen, dens udvikling og selvbevidsthed har det været et smart træk, men vi er også udmærket klar over, at vi ikke skal den vej igen lige foreløbig.

Julestykket 2019 blev ligeledes en god oplevelse for alle medvirkende, og hér oplevede vi igen vigtigheden af frivillighed. Atter havde et medlem lyst til at tage teten og stå i front for produktionen som instruktør. Dét hjælper virkelig på budgettet, og igen i år kom julestykket ud med et flot overskud. Et overskud, som bl.a. har bevirket, at Friluftsscenen får overskud på årsbasis. Publikum havde bestemt også en hyggelig aften eller eftermiddag med masser af julehygge, julestemning, nisser, god mad og julesang.

2019 blev også året, hvor det lykkedes at fejre Friluftsscenens 30-års fødselsdag med prompt, pragt, sang, musik, god mad, hygge og festligt selskab på Harmonien i september. Det var en virkelig hyggelig eftermiddag og aften, og det var en fornøjelse at se og opleve alle de feststemte medlemmer og støtter. Så en oplevelse, vi helt sikkert skal gentage på et andet tidspunkt, ved en anden festlig lejlighed ?

Og nu til noget helt andet, som er relevant ifm. årets sommerstykke og øgning af antal publikummer: En af de ting, som jeg virkelig synes, vi er lykkedes med de sidste par år, er en øget synlighed af Friluftsscenen og vores aktiviteter, ikke kun i lokalområdet, men også i fjernere egne. F.eks. har jeg kollegaer hos Showagent, som rent faktisk har hørt om SFS, og som kender nogle, som har været med tidligere (bl.a. Lasse i ”Klokkeren fra Notre Dame” 2018). Derudover har vi virkelig fået hul igennem til Radio Køge, der har udvist stor interesse for vores auditions de sidste par gange (undertegnede har bl.a. været gæst i fredagens faste morgenprogram, i en hél time), ligesom både Stevnsbladet og Dagbladet velvilligt bringer pressemeddelelser og artikler samt kommer forbi til presseforestillingen i juni. Og på FB har vi rundet 400 likes ? Så en øget synlighed har vi altså opnået.

Udfordringen er nu at få publikum til at komme, når nu de har hørt om os og ved, hvem vi er, og hvad vi laver. Vi må gøre vores produktioner endnu mere interessante og seværdige og vores pressemateriale endnu mere spændende og appetitvækkende, så publikum ikke kun får lyst til at besøge os, men rent faktisk også gør dét. Fra alt andet i livet ved vi jo, at der kan være langt fra tanke til handling… Derfor er det også vigtigt med en smidig billetbestilling og -betaling, så det hurtigt kan klares med et par klik, en telefonopringning eller en mail. Det er meget forskelligt, hvor populær online billetbestilling og -betaling er, og vi kan se, at det svinger fra produktion til produktion og fra publikum til publikum. Der er dog ingen tvivl om, at det er vejen frem i takt med stadig flere digitale løsninger og platforme.

I bestyrelsen har vi også talt om, at vi i år vil forsøge os med plakater på meget synlige og tilgængelige steder, som f.eks. lygtepæle, frem for på mindre synlige steder som disken i den lokale tøjforretning. Vi skal til at undersøge regler for ophængning, så vi kan se, om det giver noget at hænge et meget synligt sted, ligesom valgplakaterne gør.

Vi er dog ret overbeviste om, at vi får en del hjælp alene af årets titel, da ”Frk. Nitouche” bare er en klassiker, og noget, som folk har lyst til at se. Publikum kender titlen, sangene og historien, og så er det alt andet lige nemmere at lokke dem til Stevns Friluftsscene. Vi oplevede med både sommer- og juletitlen i 2019, at forhåndsinteressen for billetter var begrænset, og at publikum ikke med det samme udbrød ”den må jeg for alt i verden se, for den er såå skøn”. Og vi ved fra tidligere, at titlen betyder rigtig meget for billetsalget og det endelige antal publikummer. Derfor kan jeg også med glæde fortælle, at der allerede i november 2019 var en publikummer, og vel og mærke en ny publikummer, der spurgte til billetsalget til ”Frk. Nitouche”. Så nu håber jeg bare, at vi kan leve op til forventningerne, for det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg nok er endnu mere spændt end skuespillerne til den kommende premiere ? Og jeg glæder mig helt vildt til at sidde med kæmpe sommerfugle i maven, på publikumsrækkerne, d. 20. juni 2020 og nyde frugten af alles store indsats. Uhhhhhh, det bliver spændende ?

Nå, Nenna, vi kommer ikke uden om det, og som det forudlæsende medlem nok har læst, genopstiller du ikke til bestyrelsen i år. Så vanen tro skal du selvfølgelig have et par pæne ord med på vejen. Jeg vil starte med at sige, at jeg er rigtig ked af, at du ikke fortsætter i bestyrelsen, men samtidig har jeg fuld forståelse for dit valg, og ”at Friluftsscenen ikke skal have lov til at fylde såå meget i dit liv”. Jeg tror, det var nogenlunde sådan, du selv formulerede det. For du har haft en kæmpe post i form af kassererposten siden efteråret 2017 sideløbende med posten som kostumeansvarlig. Så helt forståeligt du er ved at være lidt forpustet ? Du har rent faktisk været med i bestyrelsen á to omgange, sidst siden 2014, hvor du i første omgang blev valgt ind som suppleant og siden hen som ordinært bestyrelsesmedlem. Begge gange har du klaret dine opgaver til ug og slange, og man har altid kunnet stole på, at opgaverne blev løst tilfredsstillende og til tiden. Derudover arbejder du meget systematisk og ordentligt, og der har været styr på det hele, også ned til mindste detalje. Og jeg har altid kunnet spørge om samt drøfte alt mellem himmel og jord og har altid fået et sagligt og velbegrundet svar, selvom du nogle gange må have vendt øjne af mig og tænkt: ”hun er jo rablende sindssyg”, og ”hvad fanden tænker hun dog på???” Men jeg har virkelig været glad for vores samarbejde og har været imponeret over, hvor glad du altid lød, når du tog telefonen, når jeg ringede, også på mærkelige og skæve tidspunkter. Men jeg har også prøvet at begrænse mig ?

Jeg er derfor også glad for, at du stadig fortsætter som kostumeansvarlig, da jeg ved, at kostumerne så er i sikre hænder, og at skuespillerne ikke bliver klædt alt for mærkeligt på, selvom de nogle gange har en lidt anden mening om dette… ? Og jeg er virkelig glad for, at kostumerne tegner såå godt til ”Frk. Nitouche”. Jeg var ovre at smugkigge i går, og Officerernes hatte er blevet mega flotte. Wow ? Så jeg synes egentlig ikke, der er så meget mere at sige andet end: tak for din kæmpe indsats gennem årerne, og må den fortsætte mange år fremover, dog i noget mindre omfang end hidtil. Rigtig mange tak og værsgo’.

Sophie Jørgensen, formand, februar 2020

Detaljer