Artikler

Stevns Friluftsscenes nyhedsbrev nr. 5

Efteråret har for alvor gjort sit indtog, og midt i kulden og blæsten hjælper det med noget rart at se frem til. Nemlig årets juleforestilling "Nøddebo Præstegård"  med Stevns Friluftsscene.

 

Forestillingen spiller fredag d. 7. december 2018 kl. 19:30 og lørdag d. 8. december 2018 kl. 19:30 i Kulturhuset Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig Stevns.

Billetsalget starter i morgen, d. 5. oktober 2018 kl. 13:00, så husk at sidde klar ved tasterne.

Billetter kan bestilles på www.stevnsfriluftsscene.dk, på tlf. 26 15 26 26 eller på mail: billetter@stevnsfriluftsscene.dk.

Fredag d. 7/12 er det muligt at kombinere teaterturen med Harmoniens velsmagende og velkendte højrebsbuffet, mens teaterturen lørdag d. 8/12 kan kombineres med flæskestegsbuffet og ris á la mande. En sådan kulturel og kulinarisk oplevelse koster kun 275 kr. for voksne og 135 kr. for børn < 14 år.
Buffeten serveres fra kl. 17:30 i salen, og forestillingen starter kl. 19:30.
Derudover er det muligt at bestille billetter, der kun gælder til forestillingen, for 125 kr. for voksne og 60 kr. for børn. Et begrænset antal af disse billetter sælges også i døren på selve spilledagene.

Vi glæder os til at se dig/jer til masser af julehygge væk fra kulde og blæst.

Læs mere om billetbestilling og forestillingen på www.stevnsfriluftsscene.dk.

 

En Skærsommernatsdrøm

Husk vores  AUDITION til sommerforestillingen 2019 lørdag d. 3. november 2018 kl. 13:30 på den gamle Boestofteskole, Boestoftevej 55, 4673 Rødvig Stevns. Har du ikke tilmeldt dig endnu, kan du stadig nå det på mail: sommer2019@stevnsfriluftsscene.dk senest d. 29. oktober 2018.

Vi opfordrer også alle, som ikke har lyst til at stå på scenen, til at  komme d. 3. november, da vi har brug for masser af hjælp backstage. F.eks. til kulissefremstilling, kostumesyning, hjælp i køkkenteltet mm. Vi kan bruge alle, så kom frisk og glad og spred gerne ordet :-)

Læs meget  mere på www.stevnsfriluftsscene.dk