Mandag d. 30. april 2018 sker det - billetsalget til sommerforestillingen starter! Billetter købes på www.stevnsfriluftsscene.dk, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og på 2619 9957.
Billetter koster 125 kr. for voksne og 60 kr. for børn 7-14 år. Børn på 6 år og derunder har gratis adgang, men vi anbefaler ikke forestillingen til mindre børn. Derudover er det muligt at købe en skovturspakke, der foruden billet til forestillingen indeholder en lækker picnickurv fra Restaurant Harmonien. Picnickurven indeholder alverdens lækkerier til 1 person, heriblandt silde salat, varmrøget laks, frikadeller, kyllingespyd, kartoffelsalat, fransk brie, frugt, kiks, brød, smør og service. Vi anbefaler på det kraftigste denne picnickurv, da en mæt mave er en glad mave, og en publikummer med en glad mave er en glad publikummer :-)
Picnickurve udleveres 1,5 time før forestillingens start i køkkenteltet (dér, hvor de berømte og velsmagende æbleskiver også findes). Picnickurve kan indtages i spiseteltet eller på et tæppe i det fri. Vi glæder os til at se jer alle og til at vise resultatet af flere måneders hårdt arbejde med indstudering af replikker, sang, musik og dansetrin, syning af kostumer, fremstilling af rekvisitter, fremstilling af kulisser og meget meget mere.
Følg med på www.stevnsfriluftsscene.dk og www.facebook.com/stevnsfriluftsscene
|